Giv din krop en rar arbejdsdag

februar 2nd, 2018

Sydkystens Sportsklinik

To ud af tre danskere bruger dagligt computer og ofte tager skærmarbejdet rigtig mange timer. Desværre vil mange timer med stillesiddende arbejde foran computeren belaste din krop, som slet ikke er skabt til at være inaktiv time efter time. Når du tilbringer arbejdsdagen på et kontor, er det derfor vigtig at du sørger for at bevæge dig og skabe variation i din arbejdsstilling gennem hele dagen. Gå, stå, sid ned, hold pauser og stræk din krop.

Variation er godt for din krop
Stillesiddende arbejde kan give dig gener og ømhed i kroppen. Du kan nemt komme til at overbelaste muskler og nerver. Derfor er variation i arbejdsstillingerne sammen med lidt let motion og pauser vigtige elementer for at du får en rar arbejdsdag.

Din krop har bedst af at arbejde i forskellige positioner. Har du et hæve/sænkebord så husk at benytte dig af muligheden – i gennem hele din arbejdsdag – til at skifte mellem at sidde ned og stå op. Hvis din kontorstol kan indstilles til forskellige indstillinger er det ligeledes vigtigt at du kender til indstillingerne, så din krop belastes mindst muligt, mens du sidder ned. Og endelig er brug af mus temmelig hård kost for dine arme og håndled, hvis du ikke bruger den med måde! Så væn dig til at benytte genvejene på dit tastatur.

Undgå at din krop siger fra
• Sid, stå og gå i løbet af dagen
• Skift stilling, lav strækøvelser og let motion
• Udnyt mulighederne for variation mest muligt
• Tag korte pauser fra skærmarbejdet

Ved at pleje din krop med forskellige behandlingsformer kan du nemmere undgå muskelspændinger, musearm, rygproblemer mv.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.